Lisbeth Zornig Andersen
Content Ruler - Børnekonferencen

LISBETH ZORNIG ANDERSEN - ORDSTYRER/KONFERENCIER

Lisbeth Zornig Andersen er ordstyrer/konferencier på Børnekonferencen 2016.

Lisbeth er i år ordstyrer/konferencier for fjerde gang. Lisbeth er engageret og kender til arbejdet med børn og unge med særlige omstændigheder. Hun gjorde det så godt i 2013, 2014 og 2015, at Børnekonferencen har valgt, at engagere Lisbeth til at være ordstyrer/konferencier igen i 2016.  

LISBETH ZORNIG ANDERSEN

Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for Børnerådet, er selv vokset op som et 'særligt udsat barn', der har oplevet både overgreb og børnehjemslivet. Hun har været direktør for Specialisterne Aps, og senere været selvstædnig konsulent og foredragsholder.

Som daværende formand for Børnerådet satte Lisbeth Zornig Andersen meget stor fokus på de udsatte børn. Hun udgav bl.a. bogen 'Zornig - vrede er mit mellemnavn', der følger Lisbeth Zornig Andersen selv på en rejse gennem et Underdanmark, der er skjult for de fleste - et sted, hvor normløsheden hærger, og hvor vold, druk og seksuelle overgreb er en del af hverdagen.

I 2012 var Lisbeth Zornig Andersen hovedperson i DR-dokumentaren 'En barndom i helvede'.

Lisbeth Zornig Andersen driver i dag virksomheden Huset Zornig, bl.a. indeholder Social Innovations Forum - SIF, der er en tænketank, der har som formål at udvikle og afprøve nye ideer og initiativer, der kan forny og forbedre indsatsen over for de socialt udsatte mennesker i Danmark.

 

Lisbeth Zornig Andersen

Content Ruler - Børnekonferencen